Vild med Djursland

Om Vild med Djursland

Vild med Djursland er en platform for naturinteresserede, naturformidlere og andre, der ønsker at dele deres viden, erfaringer og begejstring for den skønne natur på Djursland.

Vi har lavet denne portal for at gøre det nemmere at få overblik over de mange naturoplevelser, aktiviteter og arrangementer, som findes i noget af Danmarks mest varierede natur.

Vi håber, at du finder oplevelser, der passer netop til dig.

Mangler du et bestemt tilbud eller har du idéer til nye aktiviteter, er du altid velkommen til at kontakte os. Så vil vi undersøge, om idéen kan føres ud i livet.

Vi tilstræber at samle og formidle naturoplevelser af høj kvalitet. Derfor følger vi løbende op på de aktiviteter, der markedsføres på portalen, så de lever op til de forventninger, gæsterne med rimelighed kan have.

Har du spørgsmål til en tur?

Det er den enkelte udbyder, der står for planlægning og gennemførelse af sine aktiviteter.

Har du spørgsmål eller kommentarer til en bestemt tur, bedes du derfor kontakte udbyderen direkte.

Hvis det ikke er muligt, er du velkommen til at skrive til os på info@vildmeddjursland.dk. Husk at oplyse, hvilken tur det drejer sig om, og hvornår du har deltaget, så vi kan sende din henvendelse videre til den rette udbyder.

For udbydere

Vild med Djursland er en portal, hvor lokale udbydere af naturformidling og naturoplevelser kan markedsføre deres aktiviteter og nå ud til flere deltagere.

Samtidig er vi et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for at styrke interessen for naturen på Djursland.

For at blive en del af Vild med Djursland skal udbyderen være hjemmehørende i Norddjurs eller Syddjurs Kommune, og aktiviteterne skal have en kvalitet og relevans, som harmonerer med portalens formål.

Er du naturformidler, guide eller arrangør og ønsker at høre mere om projektet, er du meget velkommen til at kontakte os. Så tager vi en uforpligtende snak om mulighederne.

Book din næste naturoplevelse

Sanketur på stranden, hugorme-safari eller fugle-kigge-tur med lokale ornitologer – find din næste oplevelse og tilmeld dig i dag.

Få besked, når der sker noget vildt

Nye ture, sæsonens opskrifter og de bedste naturoplevelser på Djursland – direkte i din indbakke. Vi skriver kun, når vi har noget på hjerte, og du kan afmelde dig når som helst.