Efteråret har meldt sin ankomst, men der er stadig lækkerier at finde i naturen på Djursland. Slåen og enebær er to oversete muligheder, som kan bruges til både snaps, gin og madlavning.
Her får du en guide til, hvordan du genkender dem, hvor du kan finde dem, og hvordan du høster og bruger dem.
Slåen er en løvfældende, tornet busk, der ofte vokser i tætte krat med mange stikkende grentorne. De små, runde, blåsorte bær er cirka 1–1,5 cm i diameter og har en lys, dugagtig overflade. Om foråret blomstrer busken med små, hvide blomster, ofte før bladene springer ud.
På Djursland kan du blandt andet lede efter slåen i kystkrat, på kystskrænter, overdrev og langs levende hegn og skovbryn. Den trives på lysåbne steder og tåler vind, hvilket gør den almindelig i det åbne landskab.
De små, mørkeblå, duggede slåen ligner næsten miniatureblommer, men tag ikke fejl: Spiser du dem direkte fra busken, trækker hele munden sig sammen på grund af garvesyren. Men får de frost, nedbrydes garvesyren og frigiver en dejlig sødme. Du behøver dog ikke at vente, for du kan opnå det samme smagfulde resultat ved at lægge dem i fryseren i en uges tid.
Du kan fx bruge slåen til:
Slåensnaps, slåenmarmelade, slåengele, slåensaft, slåensirup, slånedrik, slåneeddike, slåenkompot
og slåen i chutney.
Slåensnaps er en klassiker, hvor slåenbærrene trækker i snaps eller vodka og afgiver deres smag og farve. Resultatet er en aromatisk snaps med en karakteristisk frugtsmag, som bliver rundere, hvis du tilsætter lidt sødme.
Ingredienser:
Sådan gør du:
* Slåensukker: Når essensen er hældt fra bærrene, kan du bruge dem til at lave slåensukker – en sød likørlignende væske – som du kan bruge til at søde slåensnapsen med.
Sådan gør du:
I England er det populært at lave Sloe Gin, hvor man bruger gin i stedet for snaps. Fremgangsmåden er enkel, og du får en sød, aromatisk drik med slåenbærrenes karakteristiske smag.
Ingredienser:
Sådan gør du:
Sloe Gin kan nydes rent eller med is og serveres ofte i små glas efter maden, lidt ligesom en likør. Den søde, frugtige smag passer også godt til ost, især den britiske blåskimmelost Stilton, hvor Sloe Gin kan fungere som et alternativ til portvin.
En anden mulighed er at blande Sloe Gin med tonicvand. Tonicvandets bitre smag giver modspil til slåenbærrenes sødme, og en skive citron eller lime passer godt til. Man kan også blande Sloe Gin med champagne. Denne kombination kaldes blandt andet Sloe Royale.
Sloe Gin kan også bruges i varme vinterdrikke, eksempelvis varme cocktails med citron og honning eller som et smagfuldt indslag i varm chokolade.
Ene er en stedsegrøn busk eller et lille træ. Nålene er korte, stive og spidse og sidder tre sammen i kranse. De modne, blåsorte enebær er egentlig bærkogler, der er cirka 4–10 mm i diameter, og de har en dugget overflade.
Ene vokser især på tørre og næringsfattige steder ved kysten. Derfor kan du ofte finde den i åbne kystlandskaber og i lyse, kystnære krat, eksempelvis ved Glatved Strand og på Mols.
Når du plukker enebær, er det en god idé at have handsker på, fordi nålene stikker.
Enebær kan bruges til at lave compound gin og andre spiritusser som genever. De kan også anvendes til kryddersnaps, hvor bærrene trækker i alkoholen og afgiver smag. I madlavningen bruges enebær som krydderi i blandt andet vildtretter, simreretter og syltning. Desuden kan både grene og bær bruges ved røgning af kød og fisk for at tilføre en karakteristisk smag.
Compound Gin er gin, der fremstilles ved at lade enebær og andre krydderier trække direkte i en neutral alkoholbase. I modsætning til destilleret gin destilleres blandingen ikke efterfølgende, men filtreres og tappes på flaske.
Ingredienser:
Sådan gør du:
Da opskriften på Compound Gin kræver tørrede enebær, er det nødvendigt at tørre bærrene efter høst. Tørringen koncentrerer bærrenes æteriske olier og sikrer, at de ikke mugner under opbevaring. Du kan vælge at lade bærrene lufttørre langsomt, eller du kan fremskynde processen ved at bruge en ovn eller en dehydrator.
Inden du begynder, skal bærrene renses for nåle og kviste, skylles hurtigt i koldt vand og duppes fuldstændig tørre med køkkenrulle.
Metode 1: Lufttørring
Dette er den mest skånsomme metode, som bevarer flest mulige smagsstoffer. Bred de rensede bær ud
i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir eller et rent viskestykke. Stil pladen et lunt og
tørt sted med god luftcirkulation, men uden direkte sollys. Vend bærrene undervejs. Efter 1–2 uger
er bærrene faste, rynkede og helt gennemtørre.
Metode 2: Tørring i ovn
Hvis du ønsker en hurtigere proces, kan du tørre bærrene i ovnen. Tænd ovnen på dens lavest mulige
temperatur (typisk 50 °C) med varmluft, og fordel bærrene i et enkelt lag på en bageplade. Sæt
en grydeske i klemme i ovndøren, så der holdes en lille sprække – det er afgørende for, at
temperaturen ikke bliver for høj, og at fugten kan slippe ud. Lad bærrene tørre i 4–6 timer. Har
din ovn ikke varmluft, kan du i stedet nøjes med blot at tænde ovnlyset og lade lågen stå på klem;
varmen fra pæren er ofte nok til en langsom tørring over 12–24 timer.
Metode 3: Tørring i dehydrator
Har du en dehydrator, er denne ideel, da den i modsætning til ovnen kan indstilles præcist til
helt lave temperaturer og har konstant luftcirkulation. Fordel enebærrene på dehydratorens bakker
i et enkelt lag, og indstil temperaturen til 40–45 °C. Afhængigt af bærrenes størrelse og
fugtighed tager tørringen typisk mellem 6 og 10 timer.
Bærrene er færdige, når de føles faste og læderagtige, og der ikke længere kommer væske ud, hvis du trykker hårdt på dem. Lad bærrene køle helt af, før de hældes på rene, lufttætte glas. Opbevaret mørkt og køligt kan de holde sig i 6–12 måneder.